Om Healthy Head

 

De fleste mennesker kommer i kontakt med masser af kosmetikprodukter i den daglige rutine. Det kan være shampoo, conditioner, cremer, hårstylingsprodukter og makeup.
Mange af disse produkter kan indeholde små mængder af hormonforstyrrende, allergifremkaldende og miljøbelastende stoffer. De er ufarlige hver for sig, men kan tilsammen indgå i en cocktaileffekt, som kan give en række uønskede effekter både for mennesker og miljø. Hvis man gerne vil undgå den risikable kemi, findes der forskellige mærkningsordninger, som man kan gå efter. Men det kan være svært at finde rundt i, hvad de hver især står for. Og der kan være brands, der ikke benytter sig af mærkningsordninger, men stadig lever op til en række høje krav i forhold til uønsket kemi.

Netop dette har skabt idégrundlaget for Healthy Head – at skabe en webshop, der er med til at gøre det nemt at tage stilling til den kosmetik, som man benytter sig af i dagligdagen. Hos Healthy Head finder du derfor kun kosmetikprodukter, der lever op til følgende minimumskrav:

 

  • Ingen hormonforstyrrende stoffer
  • Ingen allergifremkalende stoffer
  • Ingen miljøbelastende stoffer

 

Det gør det let at handle kosmetikprodukter for dig, som en miljø- og sundhedsbevidst forbruger. Derudover sælger vi kun produkter, der ikke går på kompromis med kvaliteten.

 
 

Hvordan startede det hele?

 

Vi er to kammerater, Mike og Emil, der sammen har startet webshoppen. Og hvordan kommer to fyre i tanker om, at de skal sælge kosmetik?

 

Mike

Det hele startede med, at jeg havde fået kendskab til appen Kemiluppen fra forbrugerrådet Tænk, som gør det muligt at scanne kosmetikprodukter for at se, om de indeholder uønsket kemi. Ved blandt andet at scanne en hårvoks, som jeg havde benyttet mig af igennem mere end 15 år, kunne jeg se, at den indeholdt både hormonforstyrrende, allergifremkaldende og miljøskadelige stoffer, hvilket jeg følte mig utryg ved. For at finde et alternativ prøvede jeg forskellige svanemærkede voksprodukter fra det lokale supermarked. Selvom produkterne var billigere end den voks, som jeg var vandt til at bruge, synes jeg ikke, at de gav samme hold. Jeg ledte efter andre alternativer på nettet og fandt frem til en anden voks, som kunne give et mindst lige så godt hold, som den voks, som jeg var vant til at bruge, men uden al den risikable kemi. Derudover gjorde Kemiluppen, at jeg generelt blev mere opmærksom på de kosmetikprodukter, som jeg bruger til dagligt, uanset om det er voks, shampoo eller deodorant. Selvom appen er smart, tænkte jeg, at det var ærgerligt, at der ikke fandtes forretninger eller webshops, som fokuserede på kosmetikprodukter uden risikabel kemi.

Portræt

 

Emil

Interessen for mig kom snigende, da jeg en dag med en vis skepsis prøvede et voks-produkt, som Mike præsenterede for mig. Det viste sig, at produktets struktur og hold var mindst lige så godt som det konventionelle voks-produkt, jeg tidligere havde brugt. Da jeg havde prøvet denne voks, ville jeg købe et par bøtter selv. Produktet er ikke særlig kendt, så jeg googlede det og fandt nogle få websider, som solgte det. Her slog det mig, at flere af de webshops, som solgte produktet, var uinspirerende, og fremviste det på en måde, der ikke fangede min interesse. Havde jeg ikke prøvet produktet før, ville jeg højest sandsynligt aldrig have købt det. Med den opdagelse kom den første tanke om at lave en webshop, hvor kosmetik bliver fremvist med mere passion og interesse.
Jeg har altid været en smule forfængelig og brugt en del kosmetikprodukter, uden at jeg har tænkt over, hvilke stoffer min kosmetik indeholder. Før jeg slog øjnene op for indholdet af de kosmetikprodukter, som jeg bruger, døjede jeg ofte med skæl, generel tørhed og irritation i og omkring hovedbunden. Disse gener har jeg ikke haft siden den dag jeg ændrede mit hår-produkt. Da jeg opdagede, at indholdet havde så stor indvirken på mine gener, steg min interesse og begejstring for kosmetik uden risikabel kemi.

Portræt

 

Ideen om en ny webshop

 

Over en kop kaffe brainstormede vi idéer og tiltag til påbegyndelse af projektet. Vi ville skabe en webshop hvor passionen for miljø og sundhed skinner igennem på alle sider, og hvor potentielt skadelige produkter slet ikke er en del af sortimentet. Med andre ord en webshop, der gør det let at tage stilling, når der handles kosmetikprodukter. Herved var idéen til Healthy Head født.